Forside / Bivirkninger blodfortyndende medicin
Effektiv anvendelse af prasugrel kan indgå som et supplement til blodfortyndende behandling med acetylsalicylsyre, hvis du inden for det seneste år har oplevet en blodprop i hjertet og efterfølgende har fået foretaget en ballonudvidelse (PCI) med indsættelse af en stent i hjertet.
Prasugrel reducerer blodpladernes evne til at aggregere, hvilket effektivt forebygger dannelsen af blodpropper.
En øget tilbøjelighed til blødninger er en mulig bivirkning ved brugen af prasugrel.
Det er afgørende, at du altid informerer den læge, der er ansvarlig for din behandling, om, at du indtager blodfortyndende medicin. I forbindelse med planlagte operationer kan det være nødvendigt at suspendere medicineringen midlertidigt, især ved mere omfattende kirurgiske indgreb.
Blodpropper i venerne opstår primært som følge af nedsat blodcirkulation eller en øget koagulationstendens i kroppen. I visse tilfælde kan en medfødt defekt i blodets koagulationssystem også være årsagen til en venøs blodprop.
Nedsat cirkulation kan forekomme ved manglende eller reduceret bevægelse af benene over en længere periode, for eksempel ved sengeleje eller efter et benbrud. Ligeledes kan nedsat blodgennemstrømning observeres i hjertets forkamre ved atrieflimren.
En øget koagulationstendens kan opstå efter operationer og i forbindelse med visse former for kræftsygdomme. I disse situationer dannes blodproppen typisk i benene eller hjertets forkamre og kan herefter transporteres med blodstrømmen til andre steder i kroppen, såsom hjernen eller lungerne, hvor den kan forårsage symptomer.
Venøse blodpropper omfatter blodpropper i benene, lungeembolier og visse typer af blodpropper i hjernen.
Behandlingen eller forebyggelsen af blodpropper i venesystemet fokuserer typisk på at forhindre blodets koagulation, når cirkulationen er utilstrækkelig. Dette opnås ved at hæmme forskellige trin i blodets koagulationsmekanisme.
De seneste år er der introduceret flere nye lægemidler til behandling og forebyggelse af blodpropper ved atrieflimren. Disse omfatter Pradaxa (dabigatran), Xarelto (rivaroxaban), Eliquis (apixaban) og Lixiana (edoxaban).
Nogle af disse præparater har allerede været anvendt i flere år til forebyggelse af blodpropper efter knæ- og hofteoperationer, og Xarelto (rivaroxaban) anvendes også ved blodpropper i ben og lunger.
I mange tilfælde kan disse nye lægemidler erstatte blodfortyndende behandling med Marevan og Marcoumar ved atrieflimren. Undersøgelser har vist, at de nye lægemidler tilbyder flere fordele sammenlignet med Marevan eller Marcoumar, herunder en reduceret risiko for blodpropper i hjernen og en lavere risiko for blødninger.
Desuden er det ikke nødvendigt at overvåge medicinens effekt ved hjælp af blodprøver, hvilket er et krav ved behandling med Marevan og Marcoumar.
Selvom de nye lægemidler generelt er dyrere end Marevan eller Marcoumar, ydes der typisk tilskud til dem.
Indtil videre er der kun rapporteret få problemer med behandlingen med de nye lægemidler, men der er en mulighed for, at flere kan opstå, efterhånden som der opnås mere erfaring med dem.
Generelt foretages en individuel vurdering af risikoen for blodprop i forhold til risikoen for blødning, hver gang blodfortyndende behandling initieres. Dette betyder, at ikke alle med atrieflimren nødvendigvis skal have blodfortyndende behandling.