Forside / Anders stjernholm børge stjernholm
Mennesket er fundamentalt set en helhed - en integreret enhed, hvor ånd, sjæl og krop alle er afgørende for et meningsfuldt og værdifuldt liv. Især i barndommen, der er præget af en intens udvikling, er det essentielt at sikre en omfattende næring til hele personen. Vi er overbeviste om, at børn drager stor fordel af en åndelig og moralsk indvirkning, og derfor engagerer vi vores fire børn aktivt i klubaktiviteter på det lokale missionshus. Samtidig er vi som familie en fast bestanddel af folkekirken hver søndag.
Dog møder vi en bekymring fra Anders Stjernholm og Carsten Andersen, som udtrykker overraskelse over, at der findes mennesker, der aktivt ønsker at tilbyde deres børn et solidt og konsistent kristent verdensbillede. De betegner dette som et udtryk for højrefløjen. Det er imidlertid en forenkling at reducere dette til en politisk etikette; det er i bund og grund en henvisning til klassisk kristendom. De antyder stærkt, at det er et usundt miljø at vokse op i, men vi argumenterer for, at det snarere er et miljø præget af både omsorg og tryghed.
Det er værd at bemærke, at den skarp kritik, der præsenteres, ofte kan afvises som enten usand eller manglende beviser. Det er desværre almindeligt, at bevægelser, der bringer håb og livsglæde, bliver stigmatiseret og beskrevet som skadelige. Lad os først adressere kronikkens grundlæggende antagelse om, at de problematiske mekanismer, der findes i muslimske miljøer, også er til stede på højrefløjen. Hvad konkret sigtes der til? Referencer til tvangsægteskaber og æresdrab? Straffehandlinger udført af lokale tæskehold? Disse fænomener er i langt højere grad fremmede for det klassisk kristne miljø i Danmark end de er for parallelsamfund i andre kulturer. At have stærke værdier og stå fast på dem er ikke det samme som at leve i isolerede, kontrollerede samfund.
Som et eksempel på inklusion og udvikling kan vi se på Kristeligt Forbund for Studerende (KFS). I vores studietid oplevede vi en mangel på kvindelige ledere, men i dag er der en markant forøgelse af kvindelige medarbejdere og forkyndere på alle KFS's store lejre. Dette afspejler en klar udvikling væk fra det sekteriske og kvindeundertrykkende verdensbillede, der blev fremført i kronikken.
Med hensyn til de udokumenterede påstande, baserer Stjernholm og Andersen sig på rapporten fra Børns Vilkår om social kontrol i religiøse miljøer. Denne rapport blev dog allerede ved udgivelsen kritiseret af forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet for manglende metodisk gennemskuelighed. Rapporten kunne kun konkludere, at social kontrol forekommer i flere religiøse miljøer, uden at kunne fastslå omfanget. Social kontrol er en naturlig del af enhver opdragelse. Derfor er fundene i Børns Vilkår ikke mere overbevisende end Stjernholm og Andersens anekdotiske observationer. Det er sandt, at usund opdragelse kan forekomme også i kristne miljøer. Men er det i sig selv en grund til at betragte kristendommen som usund? Klassiske kristne miljøer består af almindelige mennesker, der begår fejl, og hvor der altid er plads til forbedringer. Alligevel ville vi nødigt gå på kompromis med den omsorg og den bibelnære forkyndelse, som tages afsæt i disse miljøer. Mads Bøndergaard Kobbersmed er cand.